Jeg var "den seje kæreste" og ulykkelig

Jeg har været tilbøjelig til at begå den samme fejl igen og igen i mine forhold til det modsatte køn. Jeg kan godt lide at være der for andre og give massere af kærlighed uden at forvente noget igen. Jeg kan godt lide at vise dem hvor sej, dejlig, cool og charmerende jeg er. Man kunne sige, at jeg har været lidt af en kamæleon. Jeg har været så fokuseret på at blive den perfekte kvinde i HANS øjne, at jeg midt i min begejstring for ham, har glemt at jeg faktisk også gerne vil have noget igen. Her snakker vi ikke om at et forhold skal være en form for regnskab med kærlige handlinger, men at et forhold skal være ligeværdigt.

I mit tidligere forhold var jeg ikke rigtig mig selv i starten. Jeg ville så gerne være sej og anderledes - hans drømmekvinde. Kvinden der ikke ville have blomster, gerne ville spille playstation og altid sagde:

"Nej, det er fint... selvfølgelig skal du gøre det, vi ses bare senere..." 

Det var meget vigtigt for mig ikke at fremstå som om, at jeg var besværlig, og jeg sagde aldrig noget hvis jeg var utilfreds, eller blev ked af det over det han gjorde, eller de valg han traf. Jeg havde en idé i mit hoved om, at jeg skulle være bedre end de der irriterende kvinder i forhold, der gerne vil "behandles som prinsesser", bliver sur hvis han ikke kommer med blomster, eller hader når han igen tager ud for at drikke sig stiv med drengene. Hvad jeg ikke indså var, at jeg satte manden op på et piedestal, hvor han SLET ikke hørte hjemme.

Der er forskel på at være et sindssygt kvindemenneske, som ingen ville kunne holde ud at være i et forhold med, og så at respektere sig selv nok til at sætte grænser og forvente noget af sin partner. Efter et langt stykke tid i mit forhold, gik det langsomt op for mig, at jeg ikke var rigtigt glad. Jeg gav ham al den kærlighed jeg havde i mig, jeg lavede mad, sørgede for at sætte en romantisk stemning, nussede ham kærligt, lagde op til sex, tog med til alle hans arrangementer med venner og familie, planlagde dates og gjorde et stort nummer ud af alle mærkedage, så han følte sig værdsat. Men så indså jeg, at det jeg fik igen var minimalt. Min umiddelbare løsning var at skære lidt ned på den kærlighed og omsorg jeg viste for ham.. for hvis han mærkede, at jeg trak mig lidt væk, så ville han vel træde i karakter og vise sig som den romantiske og kærlige mand som jeg længtes efter? WRONG. Der skete bare ikke rigtig noget. Jeg var sønderknust. Vores forhold blev mere og mere kedeligt og ensformigt - og jeg var træt. Træt af at skulle kæmpe så meget for kærligheden, og træt af ikke at føle mig værdsat. I lang tid bebrejdede jeg ham. Hvorfor kunne han ikke finde ud af at være romantisk? Hvorfor var det så svært for ham at give kærlighed på samme måde som jeg gjorde det?

Jeg indså ikke, at jeg selv havde lært ham, at det var okay. Det var MIG der havde sagt til ham, at jeg ikke var typen man skulle købe blomster til for at gøre mig lykkelig, at jeg synes det var fint at bruge lørdag aften derhjemme foran fjerneren, at jeg var low maintenance, at jeg ikke var en af de der kvinder man skulle kæmpe for at gøre tilfreds. Så hvordan kunne jeg bebrejde ham? Han behandlede mig nøjagtig, som jeg havde bedt om at blive behandlet i starten af vores forhold, fordi jeg så gerne ville være "den seje kæreste". Jeg fik min vilje. Jeg VAR den seje kæreste. Men jeg var ikke den lykkelige og forelskede kæreste, og vi endte med at gå fra hinanden.

Det er svært for mig at lære at sætte grænser for, hvad jeg forventer, og hvad jeg vil finde mig i i et forhold. Min store frygt er, at hvis jeg siger fra eller "kræver" for meget af den mand, jeg er sammen med, så vil han synes, jeg er for besværlig og dumpe mig. Jeg skal øve mig hele tiden, og minde mig selv om, at hvis jeg ikke åbner munden når en situation, der gør mig ked af det eller ikke lever op til mine forventninger, opstår - ja, så ender jeg igen med at være en dørmåtte, der finder mig i alt, i frygt for at miste kærligheden.

Jeg vil gerne overraskes med blomster en helt tilfældig hverdag, inviteres ud engang imellem lørdag aften, blive flirtet med og nusset kærligt. Jeg vil have en mand, der tager med mig hjem fra festen når jeg er træt, i stedet for at sætte mig på en bus, fordi han gerne vil blive og drikke sig fuld. En mand der kommer og krammer mig bagfra og kysser mig i nakken når jeg laver mad. Jeg skal bare lige huske at lære ham, at det er det der gør mig glad - og at det er okay at være "sådan en kvinde"..