Genert type aka. initiativløs

For en uges tid siden tog jeg til en privat fest. Den der slags fest du ikke rigtig kan overskue, men vælger at tage med til alligevel, bare fordi der kunne være nogle søde fyre. Jeg gad virkelig ikke. Jeg kendte ikke rigtig andre end værten og en enkelt anden, og jeg kunne ikke rigtig overskue at skulle socialisere med en masse mennesker, jeg ikke kendte. Muligheden for at der kunne være en sød og dejlig fyr trak mig dog ud af døren. Det er ikke så tit der dukker en privatfest op, og det er altså bare mere charmerende end at møde en eller anden tilfældig stiv Joe i byen.
Jeg besluttede mig for at give den hele armen, og brugte et par timer på at gøre mig klar. En time for sent, dukker jeg op med en flaske vin i hånden.

Det er svært at komme ind på livet af folk der alle kender hinanden. Til gengæld var jeg nyt kød, og mange af de fyre der var til stede stjal et blik eller 20 i min retning indenfor den første halve time. Men de blev fuldere og fuldere, og ingen af dem forsøgte at starte en rigtig samtale med mig. Jeg begyndte at foretrække at stå nede i gården og ryge - og hyggesnakke med den åbenlyst homoseksuelle fyr. Da klokken nærmede sig 02.00 besluttede jeg mig for at tage hjem. Lettere skuffet.

Næste morgen vågner jeg til en venneanmodning på facebook. Det er en af fyrene fra festen. Han virkede meget sød og er ret pæn, så jeg godkendte ham, og ventede spændt på at han ville kontakte mig.... det skete bare ikke rigtig. Efter et par dage bed jeg i det sure æble og skrev til ham. Tænkte at han nok bare skulle hjælpes lidt på vej - måske var han bare en genert type?

Han skrev, at han havde tænkt sig at skrive, men havde travlt med eksamener. Han syntes altså bare, at jeg virkede helt vildt nice, og han var ked af, at jeg var taget tidligt hjem. Men han skrev intet om at han gerne ville se mig. Samtalen døde lidt ud, og nu er det en uge siden jeg har hørt fra ham.



Helt ærligt? Jeg er så TRÆT af fyre, der ikke kan finde ud af at tage initiativ. Man må da gå ud fra at han var interesseret i mig, siden han ville være venner på facebook - vi havde jo ikke engang snakket sammen til festen? Jeg har besluttet mig for ikke at skrive til ham igen. Hvis han vil mig noget må han jo få fingrene ud af r*ven.

Her på det sidste, har jeg virkelig savnet at møde fyre, der ved hvad de gerne vil have og ikke er bange for at gå efter det (og det er forhåbentligt mig). Jeg troede lige at miraklet var sket, og at sådan en fyr var dumpet ned fra himlen... apparently not.