20. jan. 2016

Bollevenner? Nej tak.


Jeg er ikke længere sikker på, at ham jeg det sidste halvandet år har tænkt på som min bedste drengeven, er min ven overhovedet. Der har altid været en særlig kemi imellem os, og til en vis grad en seksuel spænding. Sagen var bare den, at da vi mødte hinanden var jeg i et seriøst forhold. Så vi blev venner, og over tid blev vi rigtig gode venner. Vi begyndte at se hinanden mere og mere - vi begyndte at lave mad sammen, snakke om hinanden kærlighedsliv og se film kl. lort om aftenen. Langsomt blev vi mere touchy. Krammene blev længere, tættere. Når vi snakkede om vores kærlighedsliv var det med et glimt i øjet, og en underforstået udfordring om at provokere hinanden. Når vi så film endte vi altid tæt op af hinanden og han nussede mig kærligt imens. Jeg bildte mig selv ind, at det var helt okay - vi var jo bare rigtig gode venner. Derudover hungrede jeg efter den seksuelle spænding og tiltrækning, der ikke længere var i mit forhold. Jeg blev forelsket i ham, og når jeg så ham trække afsted med en eller anden dulle til en fest, gav det et stik i hjertet og et pinefuldt sug i maven. Han ville altid sige ting som at jeg var den perfekte pige, at jeg mindede ham om hvorfor han gerne ville giftes en dag, og at han ville udfordre min daværende kæreste til en duel om mig. Alting var sødt og pinefuldt indtil den dag vi overskred en grænse. Vi så en film, og puttede tæt op af hinanden. Før jeg vidste af det havde han sin pik i hånden, og den anden om mit bryst. Jeg var forvirret - det var jo det jeg havde fantaseret om i så lang tid, men nu føltes det bare forkert og distanceret. Han satte sig ovenpå mig og sprøjtede sin varme sæd ud over mit ansigt. Jeg var lamslået. Var det virkelig sådan her det skulle ske? Jeg havde fantaseret om kærlige ord - en erklæring om at han var virkelig glad for mig, men at jeg jo havde en kæreste. Et lidenskabeligt kys måske. Nu lå jeg bare der med sæd ud over det hele og en følelse af at være blevet brugt. Han kunne ikke forstå hvad der var galt bagefter. Og jeg kunne ikke så godt fortælle ham om alle mine bristede forhåbninger og hvor såret jeg var. Han sagde at det var dumt gjort af ham, og at vi jo var bedst bare som venner, og vi lovede hinanden aldrig at fortælle det til en levende sjæl. Jeg tog hjem med en brændende følelse af vrede og skuffelse. Fra den dag af var vi intet andet end venner - og vi holdt en større distance til hinanden. 

Fast forward et godt stykke tid, og jeg var blevet single. Pludselig tog han mere kontakt, og ville gerne se mig. Vi var jo bare venner, og havde ikke opført os som andet i lang tid, så jeg aftalte at mødes med ham hjemme hos mig. Han var meget touchy og rørte mig mere end normalt - og han ville rigtig gerne vide hvordan det gik med mit singleliv?
Vi endte med at ligge i ske og putte. Jeg nød det.. savnede sådan at være tæt med nogen på den måde. Så sagde han at der var noget han skulle spørge mig om. Han lød så alvorlig at jeg blev helt bange. Jeg havde ikke længere følelser for ham, og var stadig såret over den måde han havde behandlet mig på. Jeg forventede næsten at han ville erklære sin kærlighed til mig - eller bare indrømme at han ville mere end bare at være venner. Det ville han også, men ikke på en særlig romantisk måde. 
Han foreslå at vi jo kunne aftale at ses nogle gange bare for at have sex, og så være venner ved siden af. No strings attached

Wauw - hold da op! Sikke et tilbud! Jeg kan få LOV til at knalde med dig engang imellem, når det er en kedelig onsdag og din Tinder-dulle har brændt dig af? Jeg er meget beæret. (Det sagde jeg selvfølgelig ikke til ham, da jeg ikke lige helt vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv.) 
Jeg har ikke engang følelser for manden, men det var bare at gnide salt i såret fra dengang jeg havde. 
Han er i gang med at knalde sig igennem hele København, og jeg kan få lov til at blive en del af hans harem - tak, men nej tak. 



Jeg er mere værd end det. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal have følelser for alle jeg har sex med, men der er nødt til at være et element af flirt og romantik for at det kan fungere for mig - illusionen om at der er en særlig gnist. Jeg har ingen intentioner om at have sex med en mand, der kun ser mig som ven, og sparker mig ud af døren 5 min. efter han er kommet. 

Han gik, og sagde på vejen ud af døren at jeg skulle tænke over det. Det er en måned siden nu, og jeg har ikke hørt fra ham - jeg har heller ikke haft lyst til at kontakte ham. Prøver stadig at finde ud af hvad jeg skal sige når han endelig tager kontakt. Skal jeg lade ham mærke min vrede, eller skal jeg køligt afvise ham? Gider jeg overhovedet være venner med manden længere? ...

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© NYMFOMANIA
Maira Gall